Flere børskurser ›
Traded
11:38:17
Last
241.00
+/-%
-1.67
Volume
31,663
High
247.40
Low
240.30
Market Cap.
5,720,852,939 DKK
  • Bookmark and Share
  • Print
  • PDF

Menneske- og arbejdstagerrettigheder

NKT har en mangeårig tradition for respekt for individets rettigheder samt en høj grad af samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Som en global virksomhed er vi også forpligtet til at sikre rettighederne de steder i verden, hvor de ikke nødvendigvis prioriteres. Dette er især vigtigt, når NKT opkøber virksomheder sådanne steder. Hos NKT er det nu en integreret del af M&A-procedurerne, at disse spørgsmål tages i betragtning. Derudover har NKT også et sæt politikker i tilknytning til menneske- og arbejdstagerrettighederne. De kan ses på vores hjemmeside: www.nkt.dk/dk/Menu/Om+NKT/Politikker.

Etiske retningslinjer
Alle forretningsområder har mål for information fra ledelsen og anerkendelse af UN Global Compact. Flere af forretningsområderne har arbejdet videre med NKTs etiske retningslinjer med henblik på at gøre deres egen version kendt, forstået og anerkendt af alle funktionærer. Flere initiativer følger i næste rapporteringsperiode.

Værdikædens tilslutning til UN Global Compact
En af vores målsætninger er at integrere menneske- og arbejdstagerrettigheder i vores værdikæder. Derfor kræver vi, at vores leverandører også overholder UN Global Compact. Vores mål er, at mindst 80% af koncernens leverandører (årlig indkøbsværdi på over 50.000 EUR) ved udgangen af 2011 skal være kontraktligt forpligtet til at efterleve de 10 principper, se figur nedenfor.

 
Mens leverandørerne i EMEA-/APAC-landene udviser stor vilje til at overholde UN Global Compact, er leverandører fra andre geografiske områder stadig tilbageholdende. Men NKT fortsætter med at presse på ved forhandling af nye kontrakter.

Arbejdsulykker
Vores medarbejderes sundhed og sikkerhed er et hovedanliggende for NKTs ledelse. Fravær på grund af arbejdsskader rapporteres inden for alle vores forretningsenheder, og der opstilles høje mål for forbedringer. Selvom vi er godt på vej, viser status, at der i nogle forretningsområder er behov for endnu mere bevågenhed på dette område for at vi kan være blandt de bedste. Inden for andre forretningsområder er der sat et mål om nul arbejdsskader. 
        
Det handler alt sammen om medarbejderne
At tiltrække og fastholde de rette medarbejdere med unikke kompetencer er alfa og omega for en specialiseret koncern som NKT. Flere forretningsområder har særlige talentudviklingsprogrammer, mens andre tilbyder engelskkurser med henblik på at sikre, at medarbejderne kan arbejde på tværs af grænser i en stadig mere global virksomhed. 



Til top
12DF2FE20-6B0F-461C-8384-A33462982D30
273EC2BFC-CE80-4DE8-8F7B-5123EEF12782,FC2BB70A-EC10-4A30-BBBC-7AFAE15F1A20,7CADCCAA-1892-4AFC-94B5-616AE09C5F84,D26A8758-5359-4A0C-B221-E610A60733FB,9B3BC919-7564-41E5-B18A-D6EF2A0CD763,BF3FAF4D-F49E-4336-A65C-942740E6D01F,F249E7A3-25CF-4B46-93DA-290FD168E861 - F373D442-E14B-4026-AE60-EE0EB02F590B

COP 2011