NKTs bestyrelse har pt. tre medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. De er valgt som koncernrepræsentanter, eftersom NKT Holding A/S i sig selv ikke opfylder kriterierne for at give mulighed for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Koncernrepræsentanterne er valgt til bestyrelsen baseret på stemmer som i forhold til størrelsen af de enkelte selskaber er tilgængelige til de udpegede valgmænd i de danske koncernselskaber.
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer bliver valgt for en fireårig periode og har samme rettigheder, forpligtelser og ansvar som de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan genvælges.
Valget forestås af en valgkomité som er ansvarlig for, at valget gennemføres korrekt. Valgkomitéen er blandt andet ansvarlig for at håndtere distributionen af stemmesedler og optælling af afgivne stemmer. Hvis der ikke er flere kandidater opstillet til valg end der er pladser i bestyrelsen til medarbejdervalgte koncernrepræsentanter, vælges de opstillede kandidater automatisk. Når valget er gennemført offentliggør valgkomitéen valgresultatet og forestår, at de medarbejdervalgte repræsentanter bliver registreret hos Erhvervsstyrelsen som bestyrelsesmedlemmer. De medarbejdervalgte repræsentanter indtræder i bestyrelsen fra dagen for afholdelsen af den ordinære generalforsamling for NKT Holding A/S.
