NKT er en international industrikoncern, hvis virke omfatter en række parter med varierende interesser, herunder ansatte, aktionærer, kunder, leverandører, forretningspartnere og de samfund, vi driver vores forretning i. Vi er overbevist om, at universelle standarder i relation til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, anti-korruption og miljøbeskyttelse vil bidrage til et mere bæredygtigt forretningsmiljø, og at dette vil være til fordel for både NKT og for vores interessenter.
Derfor har vi som aktør i det globale samfund tilsluttet os FN’s Global Compact initiativ (www.unglobalcompact.org) og udformet etiske retningslinjer for vores forretning. NKTs etiske retningslinjer beskriver vores forpligtelse til at arbejde for at fremme en etisk standard, overholde regler og udvise ansvarlighed indenfor koncernen. Vi forlanger og forventer, at alle, der handler på vegne af NKT, overholder disse retningslinjer.
Menneskerettigheder
Vi støtter og respekterer internationalt anerkendte menneskerettigheder og vil ikke medvirke til krænkelse af disse rettigheder.
Mangfoldighed og ligebehandling
Vi opfatter mangfoldighed som et vigtigt aktiv. Vi forpligter os til at sikre lige muligheder for vores medarbejdere og vil ikke tolerere forskelsbehandling eller chikane på grundlag af religion, race, hudfarve, køn, alder, seksuel eller politisk orientering, fødselsret eller anden status.
Foreningsfrihed
Vi støtter og vil ikke hindre medarbejdernes ret til frivilligt at etablere og være medlem af foreninger, herunder fagforeninger.
Børnearbejde
Vi fordømmer børnearbejde og tolererer det ikke i NKT. Tvungen arbejdskraft Vi fordømmer brugen af tvungen arbejdskraft, herunder ufrivilligt fængselsarbejde og tolererer det ikke i NKT.
Sundhed og sikkerhed
Vi tilstræber et sikkert og sundt arbejdsmiljø for NKTs medarbejdere og vil iværksætte forebyggende foranstaltninger for at beskytte vores medarbejdere imod arbejdsrelaterede risici.
Forretningsintegritet
Vi vil udvise integritet i vores samspil med andre.
Vi vil overholde gældende lovgivning og regler.
”Fair Trading”
Vores forretningsresultater og konkurrenceevne skal opnås gennem etisk korrekte og lovlige forretningsaktiviteter. Vi vil ikke deltage i ulovlige handelsaktiviteter eller i ulovlig konkurrence.
Anti-korruption
Vi fordømmer og deltager ikke i korrupte og svigagtige aktiviteter, herunder bestikkelse.
Hvidvaskning
Vi vil ikke deltage i hvidvask af penge.
Miljø
Vi tilstræber at tilgodese miljøet igennem bæredygtige forretningsprocesser. Overholdelse af regler Vi vil overholde gældende miljølovgivning.
Ressourcer
Vi arbejder på at nedbringe ressourceforbruget og begrænse forurening fra vores forretningsaktiviteter.
Affald
Vi vil håndtere affald samvittighedsfuldt og på en miljømæssig forsvarlig måde og vil gøre brug af genbrugssystemer.
Innovation
Vores forretnings bæredygtighed og konkurrenceevne er baseret på en vedvarende indsats rettet mod at udvikle, anvende og fremme miljømæssig forsvarlige produkter og processer.
Tilsyn
Vi vil løbende overvåge og vurdere vores forretningsaktiviteters påvirkning af miljøet indenfor udvalgte nøgleområder.
December 2011


