Flere børskurser ›
Traded
14:56:38
Last
246.30
+/-%
0.78
Volume
75,822
High
249.00
Low
246.00
Market Cap.
5,846,664,228 DKK
  • Bookmark and Share
  • Print
  • PDF

Tankesæt

I NKT har vi fokus på optimering af værdiskabelsespotentialet i hver enkelt af vores forretninger.

Forvalte NKTs værdier
Parallelt hermed udvikles koncernen under iagttagelse af "bedste ejerfilosofi". For os vil det sige, at forudsætningen for et langsigtet ejerskab er, at udviklings- og værdiskabelsespotentialet i det enkelte selskab modsvarer eller overstiger den værdi en anden potentiel ejer vil honorere.

Koncernens udvikling har lært os, at varige værdier og potentialer stort set uden undtagelse skabes over længere tid via en fokuseret indsats og med løbende gradvis forbedring som målsætning. Hertil kommer, at rette "timing" i bred forstand er en anden signifikant parameter, der afgør den værdiskabelse, som potentielt kan skabes eller udløses.

Stimulere talenter
Med udgangspunkt i denne opfattelse drives koncernens selskaber under klare målsætninger og i en samarbejdsstruktur, der sigter mod at stimulere den talentmasse, som findes i de forskellige selskaber. Faglige udfordringer, selvstændighed, fleksibilitet og indflydelse er en selvfølge i de fleste stillinger hos os.

Det skal være åbenlyst for enhver, at en værdiskabende indsats gør en forskel - uanset om det er enkeltpersoner eller medarbejdergrupper, der står bag. Det er bl.a. baggrunden for, at vi har indført incitamentsordninger i vores selskaber.

Samspil med omverdenen
Det er alfa og omega for vores fremadrettede virke, at vi kan tiltrække og fastholde medarbejdere med unikke kompetencer, samt at vi kan fungere sammen med alle aktører i værdikæderne - kunder, leverandører, konkurrenter, universiteter og forskningslaboratorier - med henblik på optimering af processer, fælles læring og nyttiggørelse af de vidensressourcer og kompetencer, som parterne hver for sig besidder.

NKTs innovative tiltag bygger på evnen til at kombinere teknologiske og markedsmæssige muligheder, herunder at etablere partnerskaber med andre aktører - samt at vi kan gennemføre en effektiv beskyttelse og udbygning af NKTs immaterielle rettigheder.

I NKT værner vi om vores renommé. Vi arbejder seriøst på at matche den verden vi er en del af, og det er vores ambition, at vores egen opfattelse af at være en troværdig, åben, kompetent og kvalitetsbevidst samarbejdspartner deles af vores interessenter.



Til top

Læs også