NKT Photonics Group - på international udstilling i KøbenhavnLagt på 13. september 2002
ECOC (European Conference on Optical Communication) er en årligt tilbagevendende konference og udstillingsbegivenhed. I år, hvor det er 28. gang ECOC afholdes, var Danmark vært for såvel konference som udstilling i dagene 8. - 12. september.
Således på hjemmebane og under temaet "Visions in Light" præsenterede NKT sin optiske profil. 7.500 internationale gæster repræsenterende alle dele af den optiske kommunikationssektor havde fundet vej til Bella Center i København.
På en 100 m2 stor stand demonstrerede selskaberne NKT Integration, Crystal Fibre og Koheras deres produkttekniske landvindinger, og på konferencen deltog NKT med to faglige indlæg, der bl.a. understregede anvendelsesmulighederne for krystalfibre.