Kampagne gav kanonsalg - fortsatHvor meget det handler om i konkrete stykantal og kroner, er oplysninger, som vi ønsker at holde for os selv. Men jeg kan godt røbe, at projektet var overskudsgivende, siger Michael Fenger.
- Personligt er jeg ikke i tvivl om, at kampagnens succes både skyldes vores utraditionelle markedsføringsstrategi, men også i høj grad at vores interne forretningssystemer hen over de seneste år er moderniseret og dermed blevet så effektive, at vi kan tillade os at føre en mere aggressiv prispolitik.
Sidstnævnte er en spændende ny facet for os, der traditionelt har ligget i den høje ende af prisskalaen, siger Michael Fenger.
Hos Nilfisk-Advance har man igennem de seneste år haft fokus på at redesigne eksisterende og udvikle nye produkter efter konceptet, at fremstillingsomkostninger skal minimeres, og kvalitet og logistiksystemer skal optimeres. Det er for Nilfisk-Advance midlet til at matche de fremtidige konkurrencekrav.