Superlederkablers attraktionerNår man erstatter de traditionelle kobber- eller aluminiums-ledere i et højspændingskabel med superledende bånd, kan man overføre store strømeffekter ved et lavt spændingsniveau.
Det skyldes, at effekttabet i en superleder, når den er nedkølet til minus 1700 C, er tæt på nul. Sagt med andre ord, man får mere strøm igennem et superlederkabel end igennem et traditionelt kabel. I stedet for at installere fx et 132 kV traditionelt kabel, kan man – populært sagt - nøjes med et 36 kV superlederkabel med højere strøm og lavere impedans (modstand i et elektrisk vekselstrømskredsløb).
Et superlederkabel er derfor en særdeles attraktiv løsning ud fra både økonomiske, tekniske og miljømæssige vinkler i de forsyningssammenhænge, der i dag kræver store højspændings-kabel-installationer.