Fokus på boliger og institutionerLagt på 2. september 2003
En centralstøvsuger er ikke en ny opfindelse, men - i modsætning til vores nordiske nabolande - er centralstøvsugerløsninger ikke særligt udbredt i Danmark , når det handler om boliger.
- I Danmark sælger vi fortrinsvis vores centrale anlæg til industrien. Men vi fornemmer en stigende efterspørgsel fra private forbrugere efter alternative løsninger, som tilbyder maksimal komfort i forbindelse med rengøringsopgaver. Derfor finder vi, at tiden nu er moden til at supplere vores danske produktprogram indenfor husholdningsstøvsugere med centralstøvsuger-løsninger, fortæller fabrikschef Per Sonne Sørensen, Nilfisk-Advance A/S.
De danske forbrugere får således fra 1. september mulighed for at købe centralstøvsugeranlæg under Nilfisk varemærket.
Der findes to modeller, og det er boligens størrelse, der afgør, hvilken af modellerne, man skal vælge.