Et helt nyt produkt
Administrerende direktør Michael Kjær fortæller:
Vi har udviklet en helt ny krystalfiber, en såkaldt ”air-clad” fiber. Der er tale om et banebrydende produkt, som har helt konkrete industrielle anvendelsesmuligheder.
På grund af evnen til at generere ekstremt høje lyseffekter, har den et uhyre interessant potentiale som nøglekomponent i høj-effektlasere, der f.eks. kan anvendes i industrirobotter til metalforarbejdning og som "blå" lyskilde i fremtidens AV-udstyr.
De høje lyseffekter i kombination med fiberens andre kvaliteter gør den også interessant til kirugiske instrumenter, til lysradare samt i militære forsvarssammenhænge. Men det er primært de industrielle afsætningsmuligheder, der vil skabe grobund for ekspansion af vores forretning, siger Michael Kjær