Fokus på driftsforhold- Det er overordentligt interessant at kortlægge den stresspåvirkning, som røret bliver udsat for, når det reagerer på vandets kræfter - dvs. når det bøjer og strækker sig - fordi man på basis heraf kan beregne restlevetiden for et sådant stålarmeret offshore rør, siger administrerende direktør i NKT Flexibles, Michael C. Hjorth. Hermed vil man i god tid kunne planlægge renovering af rørforbindelsen.
- Ligeledes er det interessant at kende temperaturen på den olie, der løber i et rør, som befinder sig under havets overflade, fordi temperaturen har betydning for, om der er et kontinuerligt flow af olie igennem røret, fortæller Michael C. Hjorth. Hvis temperaturen bliver for lav kan man gribe regulerende ind, før anlægget får problemer.