Formanden svarer på spørgsmålFormanden svarede på Claus Wiinblads spørgsmål, at NKT Flexibles jo ejes i et joint venture med Stolt Offshore og at et sådant samarbejde kræver visse hensyn, men at NKT klart har kommunikeret, at NKT Flexibles ikke på længere sigt hører til i NKTs selskabsportefølje. Sammen med Stolt Offshore skal der arbejdes hen imod en forbedret resultatudvikling i NKT Flexibles, som kan bane vejen for at NKT inden for strategiperioden kan få reduceret sit engagement i virksomheden helt eller delvist, og skabe en merværdi i forhold til situationen i dag. Formanden understregede at NKT Flexibles i 2. halvår 2004 havde stor ordreindgang og at virksomheden i dag ligger inde med en betydelig ordrebeholdning. Det indikerer en positiv udvikling.
Vedrørende Potaguas udmelding svarede formanden at udmeldinger om Potaguas ejerskab i NKT hører hjemme i Potagua, men at bestyrelsen ser positivt på at NKT kan spille en aktiv rolle i forbindelse med at Potagua Kapital reducerer sin ejerandel i NKT.
Formanden oplyste at bemyndigelsen til aktiekapitalforhøjelsen var nedsat fra hidtil 300 mDKK til 200 mDKK, og bekræftede at bestyrelsen vil vurdere bemyndigelsen hen imod næste generalforsamling.