NKT Holding fik IR topplacering
Lagt på den 25. november 2005
- Må jeg sige tak til de analytikere og investorer, som har givet deres stemme til NKT. Vi er utroligt glade for at have modtaget IR-prisen 2005, fordi vi hermed får et synligt bevis på, at vores bestræbelser for at være en professionel spiller på aktiemarkedet er lykkedes.
For et par år siden blev NKT i forbindelse med en pæn rating beskrevet som en humlebi, der som bekendt ikke burde kunne flyve. Analogen var dengang, at NKT som konglomerat ikke burde kunne score så højt på kommunikation og IR, som vi havde gjort. Det er vi stolte over at have tilbagevist - igen. Sådan lød det fra NKT-direktør Thomas Hofman-Bang, da han i går kvitterede for at NKT Holding havde fået topplacering i den danske del af en omfattende IR-analyse, der er gennemført på de nordiske markeder.
NKT Holding fik sit vindercertifikat i kategorien ”Bedste MidCap+” virksomhed, men blev derudover anerkendt for at have nået den absolutte topplacering ud af de 34 danske virksomheder, der indgik i undersøgelsen.
Se prisvinderoversigten på side 4.