Tilfreds med at være børsnoteret
- Vi udfordrer konstant hinanden med inspiration til at forbedre NKTs IR-kommunikation, siger Thomas Hofman-Bang og fortæller samtidig, at NKT har det fint med at være et børsnoteret selskab.
- Hos NKT genkender vi ikke de problemer og begrænsninger, som andre fremhæver, når børsforpligtelserne kommer til debat, forklarer Thomas Hofman-Bang. Han mener også, at der igennem de seneste år er sket en generel professionalisering blandt analytikere, investorer og lovgivere i Danmark, som har bragt det danske kapitalmarked op på et internationalt niveau.
Vi har den opfattelse, at man i Danmark har en børslovgivning, som - sammen med Corporate Governance anbefalingerne - er til gavn for aktiemarkedet, dvs. for investorerne og for selskaberne. Den øgede dialog parterne imellem er en god inspiration til gensidig forbedring af deres performance. Fremadrettet gælder det om at bevare den rigtige balance imellem handlefrihed og forpligtelser, så pendulet ikke svinger for langt over til den ene side, pointerer Thomas Hofman-Bang.