Fokus på erfaringLagt på 26.06.2006
NKT Cables Group er en godt 2000 mand stor virksomhed - med produktions- og salgsorganisationer i Danmark, Tyskland, Polen, Tjekkiet, Norge og Kina. Med en omsætning i 2005 på 3,5 mia. DKK rangerer NKT Cables blandt Europas ”mellemstore” kabeludbydere.
nkt cables har sit fokus på den livsvigtige samlede forsyningskæde fra elværk til forbruger. En samfundsøkonomisk uundværlig kæde.
Som det gælder for de fleste udbydere af produkter med lang levetid er after sales ydelser en vigtig del af vores forretning, fortæller Sven Salwin. Han er salgsdirektør i nkt cables Danmark, hvor han har ansvar for de produkter, der henvender sig til den danske elforsyning.
Vi befinder os således i et område, hvor det handler om højspændingskabler til transmission, mellemspændingskabler og 1 kV kabler til distribution, inklusive alle former for tilbehør og montage på spændingsniveau fra 0,4 kV til 420 kV.
Ved fremstilling af NKTs kabelprodukter har der altid været fokus på kvalitet. Det medfører bl.a., at vores kunder får kabler, der har meget lang levetid, siger Sven Salwin.