I topform til OMX C20 indekset
Samtidig med at NKT aktien bliver indlemmet i OMX C20-indekset på Den Nordiske Børs, er NKT Holding blevet kåret som vinder af IR Prisen 2007 - både som bedste danske og som bedste nordiske virksomhed. Kåringen fandt sted torsdag den 6. december i forbindelse med en årlig tilbagevendende Investor Relations konference. NKT Holdings administrerende direktør, Thomas Hofman-Bang tog imod prisen.
- Det bliver aldrig en rutine at tage imod en anerkendelse til NKT, siger administrerende direktør i NKT Holding, Thomas Hofman-Bang. Han har i 2005, 2006 og nu også i 2007 taget imod IR-relaterede anerkendelser til NKT. Men vi agter ikke at hvile på laurbærrene. Vi føler os stærkt inspireret til også fremover at gøre en indsats for at holde os i en IR-elite-topform, pointerer Thomas Hofman-Bang.
Læs også:
Berlingske Nyhedsmagasin nr. 39, den 7. december 2007 har en række artikler om IR Prisen 2007. IR resultatoversigten findes på side 42 og artiklen om NKT på side 44/45.
I anledning af, at NKT-aktien indgår i OMX C20 indekset har Børsen TV talt med administrerende direktør Thomas Hofman-Bang. Interview'et vil være tilgængeligt på www.borsen.dk.