Nordisk IR prisbelønning til NKTLagt på 18. juni 2007
NKT Holding var blandt vinderne ved uddelingen af IR Magazine Nordic Awards 2007 i Oslo den 14. juni 2007.
“For excellence in investor relations - IR Magazine Awards 2007 - Nordic Winner Best investor relations from a Danish company small or mid-cap - NKT Holding A/S”
står der på ”præmien”, som NKT Holding fik overrakt.
Det var NKT Holdings finans- og økonomidirektør, Michael Hedegaard Lyng, der tog imod prisen. Han kommenterer:
- Vi har en ambition om at være top-professionelle, når det handler om at håndtere NKT Holdings relationer til aktiemarkedet. Derfor har vi igennem mange år lagt betydelige kræfter i at yde en gedigen IR-service. Den nordiske IR-pris oplever vi først og fremmest som et gevaldigt skulderklap, fordi den bekræfter, at vores bestræbelser på at gøre et ordentligt arbejde er lykkedes.
- Dernæst er prisen et kraftigt incitament til også fremover at holde fanen højt, siger Michael Hedegaard Lyng. Han er tiltrådt i NKT Holding som finans- og økonomidirektør i foråret 2007 og vil således parallelt med NKT Holdings administrerende direktør Thomas Hofman-Bang være i frontlinien, når det gælder aktiemarkedsforhold.