Bedste indlægUdover at knytte kontakter og få inspiration, bidrog NKT-delegationen både med interessante nyheder på udstillingen og indlæg på konferencerne. Det gjorde de så godt, at en af de danske deltagere, civilingeniør Ole Lumholt fra Crystal Fibre, opnåede at få konferencens suverænt bedste rating for sit indlæg i kategorien ”Post Deadline Papers”, hvor man præsenterer den allernyeste forskning og udvikling indenfor fiberoptik.
-Ole Lumholts indlæg blev et tilløbsstykke. Han fortalte om udviklingen af et spritnyt produkt, hvor det er lykkedes for en gruppe udviklingsingeniører hos Crystal Fibre at få en superhøj intensitet - omkring 100 KW peak power - ud af en såkaldt singlemode fiber. Peak power betegner det højeste effektniveau en puls kan nå. Anvendelsesmulighederne er store - primært indenfor laserteknologi, fortæller Søren Isaksen.
- Vi har aldrig oplevet så stor en interesse og efterspørgsel som i år, og vi har fået rigtigt mange kontakter med hjem. Vi har altid været blandt de absolut førende, fordi vi har den styrke i forhold til vores konkurrenter, at vi er meget hurtige til at få vores udviklingsprodukter ud i praktisk industriel anvendelse. Vi arbejder med modulær sub-assembly - så vi kan levere et færdigt boksmodul til indbygning i andres produkter, forklarer Søren Isaksen.