Åbne aktiebøgerPå vegne Dansk Aktionærforening gik Karsten Kristiansen på talerstolen. Karsten Kristiansen takkede bestyrelsesformanden for en god beretning ovenpå et ellers hårdt år med faldende kurser som følgende af den økonomiske krise. Karsten Kristiansen opfordrede bl.a. bestyrelsen til at åbne aktiebogen. ”Hvorfor skal det kun være bestyrelsen, der har adgang til at se, hvem der har aktier?” spurgte Karsten Kristiansen.
Hertil svarede Christian Kjær, at NKT ikke har noget decideret imod det, men at det kan have visse ulemper. Der kan eksempelvis være udenlandske aktionærer, som ikke ønsker at være kendte, hvorimod NKT har brug for at kende dem, for at kunne have en dialog med dem. ”Så jeg synes ikke på nuværende tidspunkt det er en god ide. Men kommer der et massivt krav fra de udenlandske aktionærer og de store danske aktionærer, så vil vi da se på det,” sagde Christian Kjær.