Kontakt
Find de rette NKT-kontaktpersoner til din region her.

NKT er valgt som foretrukken leverandør til havvindmølleprojektet Moray East

13. nov. 2017

NKT har indgået en såkaldt Preferred Bidder Agreement (PBA) omkring levering og installation af eksportkabelsystemer til den potentielle havvindmøllepark Moray East. Projektet udvikles af MOWEL, Moray East Offshore Windfarm Ltd, som er ejet af EDP Renováveis S.A., og ENGIE.

High voltage cable installation offshore
En Preferred Bidder Agreement er et afgørende skridt hen imod en endelig ordre, som er betinget af afsluttende forhandlinger om EPC-kontrakten (projektering, indkøb og konstruktion) og af at projektejeren træffer endelig beslutning om finansiering af havvindmølleparken. En afgørelse om finansiering forventes i efteråret 2018 efter godkendelse af Moray East ved den seneste Contract for Difference (CfD) allokeringsrunde i England.
Moray East-projektet omfatter levering af cirka 185 km 220 kV AC offshore eksportkabler, installation udført af kabeludlægningsskibet NKT Victoria og nedgravning af kablet. Denne projekttype har typisk en kontraktværdi i niveauet EUR 130-170 mio. (DKK 970 - 1.270 mio.), hvilket også forventes for Moray East projektet. Installation af kablet forventes påbegyndt i 2020.
NKT CEO Michael Hedegaard Lyng siger:
Valget af NKT til Moray East havvindmølleparken bekræfter vores førende position i offshore vind-segmentet. Det understreger også, at vores teknologisk avancerede nøglefærdige løsninger, vores ekspertise og projekthåndtering er anerkendt ikke kun af eksisterende kunder, men også af nye samarbejdspartnere som MOWEL.
Moray East havvindmølleparken placeres ud for den skotske nordøstkyst og vil levere strøm til mere end 950.000 i England, når den er fuld operationel i 2021.
Michael Nass Nielsen
Head of Investor Relations
Michael Nass

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nu!

Vil du gerne være opdateret og modtage nyheder fra NKT? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv regelmæssigt opdateret om produkter, løsninger og services.
Tilmeld dig nu!
Rip cord
Loading...