Kontakt
Find de rette NKT-kontaktpersoner til din region her.

NKT fortsætter moderniseringen af det svenske elnet med ny rammeaftale på energikabler

19. okt. 2020

Med den en ny rammeaftale på levering af lav- og mellemspændingskabler fortsætter NKT sit mangeårige samarbejde med det svenske forsyningsselskab Ellevio om modernisering og udvidelse af det regionale elnet i Midtsverige.

Ellevio frame agreement MV
NKT har indgået en rammeaftale på levering af lav- og mellemspændingskabler til forsyningsselskabet Ellevio for at sikre en rettidig modernisering og udvikling af elnettet i Midtsverige. Den fireårige aftale omfatter kabler med spændingsniveauer fra 1 kV til 36 kV, som Ellevio skal bruge til at fortsætte den omfattende udskiftning af luftledninger og til modernisering af nettet i byområder omkring hovedstaden Stockholm.
- Vi glæder os til at fortsætte vores tætte samarbejde med Ellevio og til at deltage i moderniseringen af det svenske elnet. Med aftalen kan vi fortsætte vores arbejde med at sikre, at nettet har den nødvendige kapacitet til at møde det voksende behov drevet af urbanisering og omstillingen til vedvarende energi, siger salgsdirektør Peter Marcusson med ansvar for salg til forsyningsselskaber i Norden.
Rammeaftalen mellem NKT og Ellevio dækker lav- og mellemspændingskabler og løber indtil 2024 med option på yderligere tre år.
Ellevio frame agreement MV
Ellevio frame agreement MV

Mangeårigt partnerskab

For NKT og Ellevio er rammeaftalen, der blev underskrevet for nylig, en fortsættelse af et langt samarbejde, der omfatter mere end blot levering af lav- og mellemspændingskabler.
- Vores mangeårige partnerskab med Ellevio omfatter også et tæt samarbejde om udviklingen af nye produkter og metoder til at fremtidssikre elnettet. Dele af infrastrukturen er ved at være forældet og skal derfor moderniseres og udvides for at kunne klare den stigende efterspørgsel på elektricitet, siger Peter Magnusson.
En del af den løbende modernisering i Sverige er at gøre elnettet mere robust ved at erstatte luftledninger med jordkabler for at mindske risikoen for strømsvigt på grund af stormskader. Derudover er en stigende urbanisering i Stockholm med til at drive investeringer i elnettet, da der opstår nye bykvarterer, hvilket fører nye veje og tunneller med sig. Samtidig skal større byer allerede nu indregne et stigende antal elbiler i forhold til elnettets fremtidig kapacitet.
Ellevio er et af de største forsyningsselskaber i Sverige og leverer strøm til mere end 960.000 kunder i Midtsverige herunder Stockholm.

Pelle Fischer-Nielsen

External Communications Officer
Pelle Fischer Nielsen

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nu!

Vil du gerne være opdateret og modtage nyheder fra NKT? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv regelmæssigt opdateret om produkter, løsninger og services.
Tilmeld dig nu!
Rip cord
Loading...