Kontakt
Find de rette NKT-kontaktpersoner til din region her.

NKT lancerer verdens kraftigste DC kabelsystem på 640 KV

6. apr. 2017

En ny verdensrekord er nået, idet NKT har testet og fået godkendt et 640 kV ekstruderet DC (Direct Current, jævnstrøm) kabelsystem. Anvendelsen af det første 640 kV ekstruderede DC kabelsystem baseret på en avanceret materialeteknologi vil øge den maksimale forsyning via et kabelsystem med 20% og det vil forbedre integrationen mellem afsidesliggende vedvarende energikilder og globale energisystemer.

HV Cable
Opbygningen af integrerede energisystemer er drevet af efterspørgslen på vedvarende energi. Udviklingen af teknologisk avancerede og mere omkostningseffektive interconnectorer gør det muligt at minimere energitabet ved el-transport over store distancer mellem såvel el-net som fra sol- vand- og vindinstallationer. To 640 kV DC kabler vil kunne transportere grøn energi til tre millioner husstande. NKTs President & CEO Michael Hedegaard Lyng siger: "Udviklingen af kabelnetværk udgør på globalt plan et af vor tids største infrastrukturprojekter og vi er stolte af at være pionerer på den tilknyttede teknologi. Interconnector markedet forventes at vokse markant og med 640 kV kabelsystemet cementerer vi vores position på et lovende marke". Det nye interconnector system har en forsyningskapacitet på over 3 GW, hvilket er 20% bedre end den bedste eksisterende løsning, som er baseret på 525 kV teknologi. Det nye system er teknisk og kommercielt godkendt i henhold til den internationale Cigré TB 496 anbefaling og består af højspændingskabler og oliefrie komposit endeafslutninger baseret på isolatorteknologi såvel som kabelmuffer til effektiv installation. Kablerne har samme design og benytter samme DC polyetylen (XLPE) isoleringsmateriale som selskabets 525 kV kabelsystem, hvilket understreger robustheden i systemet, som har været på markedet siden 2014. Tilbehøret til 640 kV kabelsystemet er også det samme som til 525 kV systemet. Isoleringsmaterialet er udviklet i samarbejde med Borealis, som er førende udbyder af løsninger til kabelindustrien. Efter købet af ABB HV Cables den 1. marts 2017 har NKT  igangsat en proces med det formål at opnå godkendelse af fabrikken i Køln til produktion af højspændingskabler baseret på DC-teknologi.
Michael Hedegaard Lyng siger: "Vi kan opnå markante synergier på kapacitetsudnyttelse ved at have to fabrikker som kan producere til de fremtidige DC højspændingsprojekter. Det giver vores kunder både kortere leveringstider og reduceret risiko i forbindelse med udførelse af projektet".

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nu!

Vil du gerne være opdateret og modtage nyheder fra NKT? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv regelmæssigt opdateret om produkter, løsninger og services.
Tilmeld dig nu!
Rip cord
Loading...