Kontakt
Find de rette NKT-kontaktpersoner til din region her.

NKT vil underskrive joint venture-aftale om at understøtte opførelsen af den første fabrik i Taiwan til offshore-kabler

24. feb. 2023

NKT vil underskrive en joint venture-aftale med det taiwanske kabelselskab, Walsin Lihwa, om at yde teknisk know-how til opførelsen af den første offshore kabelfabrik i Taiwan.

High voltage cable installation offshore
Fabrikken vil producere vekselstrøms (AC) høj- og mellemspændingskabler, primært til det taiwanske marked indenfor havvind, som forventes at vokse hurtigt i det næste årti for at drive omstillingen til vedvarende energi.
Ud over etablering af et joint venture omfatter aftalen også en serviceaftale for opførelsen af ​​fabrikken og en aftale, der giver joint venturet licens til dele af NKT’s kabelteknologi. NKT vil være teknisk partner og eje en andel af joint venturet. Etableringen af fabrikken vil ikke kræve CAPEX-investeringer for NKT. Når den er i drift, hvilket forventes i 2027, vil NKT generere omsætning baseret på royalties og udbytte. Den endelige oprettelse af joint venturet forudsætter sædvanlige regulatoriske procedurer.
"Vi forventer høj vækst på det asiatiske marked i de kommende årtier. Taiwan sigter mod at have installeret yderligere 15 GW havvind i 2035, så joint venturet er en attraktiv finansiel mulighed for NKT, da vi får adgang til et nyt, voksende marked, som ellers er udfordrende at komme ind på. Det er et vigtigt skridt for NKT i forhold til at etablere tilstedeværelse på det asiatiske høj- og mellemspændingsmarked og vil være et udgangspunkt for fremtidig vækst i regionen,” siger Alexander Kara, administrerende direktør i NKT.
"Taiwan er velsignet med en overflod af vindressourcer, der giver enorme kommercielle muligheder inden for havvind, hvilket kræver offshorekabler. Walsin ser frem til at indgå et win-win-partnerskab med NKT, som er førende leverandør af kabelløsninger og -teknologi, hvilket vil fremme vores strategi indenfor vedvarende energi og bidrage til Taiwans grønne fremtid," siger Yu-Lon Chiao, formand for Walsin Lihwa.
Walsin Lihwa er et førende industrikonglomerat, der er børsnoteret i Taiwan. Wires and Cables er et centralt forretningssegment, og virksomheden har ambitioner om at vækste med fokus på miljø, energieffektivitet, R&D og innovation, hvilket bærer mange ligheder med NKTs strategiske fokus på vækst, innovation og bæredygtighed.
Aftalen vil ikke ændre NKTs finansielle forventninger for 2023.
Louise Westh Naldal
VP Group Communications
Image Louise Naldal
Michael Nass Nielsen
Head of Investor Relations
Michael Nass

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nu!

Vil du gerne være opdateret og modtage nyheder fra NKT? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv regelmæssigt opdateret om produkter, løsninger og services.
Tilmeld dig nu!
Rip cord
Loading...