Kontakt
Find de rette NKT-kontaktpersoner til din region her.

NKT vinder to kabelprojekter og investerer i yderligere højspændingskapacitet i Tyskland

5. mar. 2024

NKT er blevet tildelt en ordre på to højspændingsprojekter af den tyske netoperatør Amprion. Med ordren styrker NKT sin position som den førende kabelleverandør til den tyske omstilling til vedvarende energi og investerer samtidig i yderligere højspændingskapacitet på sin eksisterende fabrik i Köln, Tyskland

Cologne site onshore
Den tyske netoperatør Amprion har valgt NKT som leverandør af landkabelsystemer til den igangværende udvidelse af det tyske elnet. Med turnkey-ordren, der dækker to projekter, skal NKT designe, producere og installere højspændingskabler baseret på både vekselstrøm (AC) og jævnstrømsteknologi (DC) med spændingsniveauer på 110 kV, 380 kV AC og 525 kV DC. Med en samlet værdi på cirka EUR 1,2 mia. fortsætter NKT den positive udvikling fra 2023 og øger ordrebeholdningen af højspændingsprojekter til omkring EUR 12 mia.
NKT’s administrerende direktør, Claes Westerlind, siger:
- Vi glæder os til at fortsætte det langsigtede samarbejde med Amprion og spille en central rolle i deres ambitiøse udvikling af elnettet, der støtter omstillingen til vedvarende energi. Med ordren drager vi fordel af vores lokale tilstedeværelse, fokus på bæredygtighed og bekræfter styrken i vores højspændingsportefølje. Vi er også tilfredse med at fortsætte med at udbygge vores stærke position på det tyske marked.
Med projekterne fortsætter Amprion udvidelsen af højspændingsnettet, som er centralt for accelerationen af Energiewende, Tysklands langsigtede strategi for overgangen til vedvarende energi inden 2045.
Amprions driftsdirektør, Dr. Hendrik Neumann, siger:
- Kontrakter som den med NKT er afgørende for at fremme energiomstillingen. Kun hvis vi kan skaffe de nødvendige ressourcer på markedet i tide, kan vi holde tidsplanen og kursen for projektets succes. Korridor B spiller især en vigtig rolle i at nå vores klimamål.
NKT har på baggrund af ordren fra Amprion, der øger en allerede rekordstor ordre-beholdning, og forsatte, positive forventninger til udviklingen på højspændingsmarked, særligt i Tyskland, besluttet at investere cirka EUR 100 mio. i yderligere kapacitet på sin eksisterende fabrik i Köln. Investeringen finansieres inden for NKT’s eksisterende kapital-struktur. Den ekstra kapacitet forventes at være operationel i løbet af 2027 og forventes at bidrage til NKT’s mellemlange finansielle ambition om at levere en RoCE over 20%.
NKT forventer at producere størstedelen af ​​kablerne til de to projekter på fabrikken i Köln. Den opererer på vedvarende elektricitet og er placeret tæt på installationsstederne i Tyskland, hvilket vil bidrage til at reducere kabelsystemernes klimaaftryk markant. Derudover vil ordren være med til at skabe og opretholde højt kvalificerede lokale jobs samt understøtte den grønne omstilling og Tysklands førende position inden for overgangen til vedvarende energi.
Ordren ændrer ikke NKT’s finansielle forventninger for 2024.
Fakta:
  • Kunde: Amprion GmbH.
  • Samlet værdi af de to projekter: ca. EUR 1,2 mia. i markedspriser (ca. EUR 1 mia. std. metalpriser).
  • Projekter:
    • Korridor-B V48: Korridorprojekt med kabelrute på ca. 430 km 525 kV HVDC landkabler.
    • Rheinquerung: Omfatter cirka 120 km 380 kV AC landkabler og cirka 50 km  110 kV AC landkabler til udvidelsen af det tyske elnet.
  • Tidsplan: De to projekter forventes at blive afsluttet fra 2029 til 2031.   
Pelle Fischer-Nielsen
External Communications Officer
Pelle_Fischer-Nielsen_2020.jpg
Michael Nass Nielsen
Head of Investor Relations
Michael Nass

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nu!

Vil du gerne være opdateret og modtage nyheder fra NKT? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv regelmæssigt opdateret om produkter, løsninger og services.
Tilmeld dig nu!
NKT_FINAL_DSC1267.jpg
Loading...