Kontakt
Find de rette NKT-kontaktpersoner til din region her.

Tætte leverandørrelationer og grønne udfordringer

10. jun. 2022

I mere end 45 år har en lille elinstallatørforretning i Thy hjulpet nordjyderne med alt fra bygningsautomatik til varmepumper. NKT har været med som samarbejdspartner og sparringspartner hele vejen. Også når opgaverne i årenes løb har ændret karakter, og i dag, hvor den grønne agenda bliver stadig vigtigere.

nkt-svend-knudsen-flags.png
Siden 1976 har elinstallatørforretningen Svend Knudsen haft sit virke i Hanstholm i det nordvestlige Danmark. I dag drives forretningen af grundlæggerens søn og svigerdatter, Jarl og Charlotte Knudsen, og efter overtagelse af en anden virksomhed, har de i dag navnet; Svend Knudsen Elektrikeren Thy.
De 10 ansatte beskæftiger sig med alt fra installation og bygningsautomatik i nybyggede huse og industri over sikring og overvågningsinstallationer til installation og service af varmepumper.
Branchen er i konstant bevægelse, og markedsefterspørgslen har ændret sig gennem årene, så virksomheden har tilpasset sig løbende: ”Siden min far startede virksomheden, har vi blot bygget flere og flere kompetencer på. Installationerne er blevet mere komplekse, og som ejer af en installatørvirksomhed er man nødt til at holde sig opdateret” – udtaler Jarl.
nkt-Svend_K_Graph_varme.png
nkt-svend-knudsen-flags.png
Et tæt samarbejde
Men de kan ikke gøre det hele alene. Gennem årene har Jarl nemlig lært vigtigheden af et samarbejde med gode og solide leverandører: ”Det siger sig selv, at vi har brug for leverandører, der kan levere de rette produkter – og som dertil kan give os kompetent service og teknisk rådgivning. Vi har bygget årelange partnerskaber med vores kerneleverandører, og den tillid som følge deraf, giver oftest de bedste løsninger til vores kunder.”
NKT har været med som leverandør af kabler helt siden virksomheden spæde start i 1976 – både til installationsopgaver og større kabelopgaver. ”Det er der flere grunde til. Tætte relationer gennem mange år, høj kvalitet af kabler og kabelløsninger samt teknisk hjælp og sparring”, siger Jarl om det årelange samarbejde.
”Det giver simpelthen bare god mening - og ikke mindst værdi - at vi har en høj grad af tillid mellem os og vores leverandør. Og så gør det mit arbejde nemmere, at NKT er nemme at arbejde med”.
En grønnere fremtid
Thy er de senere år for alvor kommet på landkortet– især når det handler om den grønne omstilling. Der er blevet opført et testcenter for vindenergi, Hanstholm Havn er blevet udvidet, og senest er der annonceret et Power-to-X-anlæg på selvsamme havn.
Den udvikling bliver hilst velkommen, da et stigende fokus på bæredygtighed og anvendelsen af bæredygtige materialer i høj grad er noget, som Svend Knudsen Elektrikeren Thy har fokus på. De er i gang med at udvikle en bæredygtig forretningsstrategi, og herunder er sparring med en leverandør som NKT vigtig: ”Vi gør meget for at udvikle vores løsninger, så de understøtter bæredygtighed og grøn omstilling. Herunder er leverandørforholdet vigtigt, så vi kan tilbyde vores kunder bæredygtige produkter og samtidig have den nyeste viden om kablerne. Det giver tryghed, at vi også i denne henseende kan trække på vores gode relation til NKT som samarbejdspartner” slutter Jarl Knudsen.

Det giver simpelthen bare god mening - og ikke mindst værdi - at vi har en høj grad af tillid mellem os og vores leverandør. Og så gør det mit arbejde nemmere, at NKT er nemme at arbejde med.

— Jarl Knudsen

Tilmeld dig nu!

Vil du gerne være opdateret og modtage nyheder fra NKT? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv regelmæssigt opdateret om produkter, løsninger og services.
Tilmeld dig nu!
Asnaes

Følg os

Fair, bæredygtig - og pålidelig
  • Image of europacable logo
  • Image of ecovadis logo
  • Image of Endorser Logo
Loading...